søndag den 8. januar 2012

Politiet fortolker og forvalter hundeloven som vinden blæser

Dette indlæg er lånt med godkendelse af formanden fra Fair Dog Charlotte "Fabis" Andersson

Ønsker du at vide mere om Fair dog læs her:

Flere gange har vi set sager hvor ET enkelt sting har udløst krav om aflivning uanset hvordan skaden er sket eller hvorfor skaden er sket. Der skeles ikke til om det er en skade forårsaget i leg, eller forsvar af sig selv eller sin ejer. I andre sager ses direkte angreb på mennesker og hunde, hvor hundene slipper med en løftet pegefinger.

Nogle navne er ændret af hensyn til deres ejere.

I sagen om Matti en Ung Rottweiler som i leg kom til at skrabe en anden hund som derfor fik lagt et sting for at lægge et dræn, som er ganske almindeligt for at undgå infektion eller i tilfælde af at der skulle opstå infektion, blev Matti krævet aflivet af Købehavn Vestegns Politi. Efter at medierne gik ind i sagen blev matti dog frikendt og sendt hjem til sin ejer, men havde medierne ikke kommet på banen, ville Mattis unge liv temmelig sansyneligt være endt.

I sagen om Django en Schæfer som sammen med sin ejer var ude og træne på en plads som bruges til hundetræning blev Django angrebet bagfra af en anden hund og forsvarede sig selv. Politiet forlangte også i denne sag Django aflivet, inden sagen var endelig afgjort traf ejeren til Django den tunge beslutning om at lade ham aflive, da han ikke ville byde sin hund at han enten skulle sidde længe på et internat, eller iføres mundkurv resten af sit liv. I enhver sag om overtrædelse af hundeloven følger en bøde, ejeren nægtede at betale bøden og sagen kom derfor for retten hvor Django's ejer blev frikendt. Django forsvarede sig selv.

I sagen om den lille Lhasa Apso Bogart som blev aflivet i August 2011 stod ejeren og ventede på at komme over vejen da en stor lastbil var igang med at bakke ved et indkøbscenter, bag ejeren ret tæt på stod ligeledes en dame som ventede på at komme over vejen. Bogart stod lidt skråt bag sin ejer i kort snor. Damen som stod bag havde ikke set Bogart før hun blev bidt i anklen. Damen måtte en tur på skadestuen hvor man i lokalbedøvelse lagde støtte sutur, damen var på blodfortyndende medicin så det var nødvendigt at få stoppet blødningen. Uheldet skete d 6 April 2011 den 3 August vælger Københavns Vestegns politi at afhente Bogart hos sin 79 årige gamle ejer og pensionsanbringe ham indtil han skal aflives, som han bliver den 10 August 2011. Bogarts ejer nægter ligesom Django's ejer at betale bøde da han ikke mener at han selv eller hans hund er skyldig. Den 4 Januar 2012 bliver Bogarts ejer frikendt og dommeren lægger vægt på at det ikke kan udelukkes at damen har trådt på Bogart eller skubbet til ham da hun stod meget tæt på Bogart og hans ejer og Bogarts ejer kunne ikke have gjort noget anderledes for at undgå uheldet.

I Sagen om E kommer ejeren ind af opgangsdøren efter at have luftet E, samtidig kommer modparten ud af sin dør lige indenfor og modpartens hund fare frem, gør og snerre af E som reagere ved at bide den anden hund. Modparten hiver kraftigt i snoren til sin hund og får trukket begge hunde med sig tilbage i sin lejlighed. E's ejer får kontrol over sin hund hvorefter modpartens hund angriber og bider E's ejer. E bed en gang i selvforsvar og bliver dømt til aflivning på trods af at også hun forsvarede sig selv. E's ejer må på skadestuen og behandles for hundebid - politiet nægter at modtage anmeldelsen for at E's ejer blev bidt. E blev aflivet - Mange ting gik galt i den sag og sagen ligger nu hos ombudsmanden.

I sagen om Labradoren som bed en lille Pomeranierhvalp ihjel, blev ejeren af Labradoren påbudt at hunden skulle føres i snor.
”Pomeranierhvalpen Monique nåede ikke at fylde fem måneder, før hun blev bidt ihjel af en brun labrador uden snor ved Herlufsholmskoven.
Labradoren får lov at leve videre, og det undrer Moniques ejere, Henrik og Ulla Mørkeberg fra Næstved.”
Der blev lagt vægt på at labradoren var en familiehund, men hvilken hund i Danmark er ikke en familiehund?
I dette tilfælde kan man ikke tale om at hvalpen har udgjort nogen trussel for den voksne labrador, eller dennes ejer. Labradoren var for øvrigt ikke i snor.

I sagen om de 2 ruhårede jagthunde, som skambed en tredie hund.
Politiet konstaterede, at de to hunde ikke står på listen over uønskede hunderacer. Og når der ikke er tale om angreb på mennesker, mente politiet ikke, at hundene kan aflives.

Ingen af ovenstående sager omhandler hunde på forbudslisten.

I et svar afgivet af den tidligere justitsminsster til Folketingets retsudvalg d. 29 April 2010 skrives der: Ved skambidning forstås ”at skade slemt ved bid”. Skade skal forstås i overensstemmelse med brugen af ordet i straffelovens § 245, stk. 2, dog således at skaden kan påføres både mennesker og hunde.

Som skade anses bl.a. sår eller flænger, der kræver syning.
Skader på et menneske vil almindeligvis have nødvendiggjort lægehjælp eller længere tids sygelejeeller uarbejdsdygtighed, og skader på andre hunde vil almindeligvis havenødvendiggjort dyrlægehjælp.

Hvis det er nødvendigt at aflive den angrebne hund på grund af dens skader, eller hunden dør i forbindelse med angrebet, vil der ligeledes være tale om skambidning. Det forudsættes, at aflivning efter den foreslåede bestemmelse ikke kanske, hvis overfaldet og skambidningen undtagelsesvis er fremkaldt ved et uretmæssigt og umiddelbart forudgående angreb mod den pågældende hund eller dens besidder, sådan at hundens adfærd må betragtes som et naturligt selvforsvar eller forsvar af hundens besidder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en person begår vold mod hundens besidder, eller en person, herunder besidderen selv, slår og mishandler hunden

I andre sager ser vi listehunde som ingenting har gjort men som bliver konfiskeret og krævet aflivet.

I en sag om et ungt par som midlertidigt går fra hinanden bliver hunden konfiskeret og krævet aflivet da politiet mener at hunden da er ejerskiftet fordi den som står på reg. Papirerne ikke længere bor på adressen. Hunden er fra før 17 Marts 2010 og de har købt den sammen, men på købstidspunktet tænkte de ikke over at påføre dem begge som hundens ejer.
Nordjylllands politi som havde denne sag var af den mening at det var parret som havde bevisbyrden, men sådan forholder det sig ikke. I sager med Listehunde født og anskaffet FØR 17 Marts 2010 er det politiet der har bevisbyrden.
Det lykkedes ikke Nordjyllands politi at løfte sin bevisbyrde og efter 14 uger på internat kom hunden hjem til sine ejere.

I en anden sag bliver en listehund konfiskeret og aflivet inden sagen når at starte på grund af manglende mundkurv. En sådan sag bør kun kunne give bøde, men det lader til at politiet har deres egen fortolkning af den del af loven.

”Vedrørende dit spørgsmål om mundkurv kan det oplyses, at du første gang vil få en bøde på 3000 kr.
Hvis man herefter fortsætter med lade sin hund færdes uden mundkurv kan politiet tage hunden og lade den aflive.
Det vil bero på et juridisk skøn fra politiets side hvor mange bøder man skal have før en eventuel konfiskation og aflivning vil kunne komme på tale.
De efterfølgende bøder vil ligeledes stige for hver gang.

Med venlig hilsen
Sydsjælland og Lolland-Falsters POLITI”

Østjyllands politi skriver;
”Er man ejer af en hund og den er på listen over de 13 forbudte racer, SKAL den gå med forsvarlig lukket mundkurv. Gør den ikke det, er det underlagt bødestraf.
Politiet udsteder så påbud om at hunden skal gå med mundkurv. Overtræder man påbuddet kan aflivning komme på tale”

Ingen steder i hundeloven står det skrevet at en overtrædelse af mundkurvs påbuddet kan resulterer i aflivning af hunden.

I Rigsadvokatens skrivelse i November 2010 vedr. de nye regler i hundeloven står skrevet:
Overtrædelse af reglerne om, at hunden ikke må overdrages og altid skal føres i bånd og være iført mundkurv bør ifølge bemærkningerne til lovforslaget svare til niveauet for overtrædelse af pålæg om bånd/mundkurv meddelt i medfør af hundelovens § 6, stk. 2, det vil sige 3.000 kr.
Bemærkningerne til lovforslaget må efter Rigsadvokatens opfattelse forstås således, at de nævnte bødestraffe som udgangspunkt skal forhøjes med 50 pct. i gentagelsestilfælde, jf. afsnit 3.3.2. ovenfor.

Ingen steder er det nævnt at en overtrædelse medfører aflivning af hunden.

Sagsbunkerne er enorme, konsekvenserne for både hundeejerne og hundene er enorme ovenstående er kun ganske få eks. på hvordan det står til med den danske version af en hunde forbudslov.

De danske hundeejere kan på ingen måde føle sig tryg eller sikker og det er under alt kritik at dele af den hundelov ikke sættes i bero hurtigst muligt indtil der findes en fornuftig og holdbar løsning.
Copyright Fair Dog 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar