Hundeloven, Lejeloven og Boligforeninger af Foreningen Fair Dog

Tilladelse af kopi er givet af Fair Dogs formand Charlotte Andersson

Skrevet af Charlotte Andersson - Foreningen Fair Dog

Der har været mange spørgsmål, og en del sager omkring det at bo til leje og hold af hund enten i en boligforening eller i et privat lejemål.



Hundeloven giver ikke hjemmel til, at en udlejer kan ophæve lejemålet udelukkende på grund af hundens race, eller fordi den er på listen. Hvis man har boet i lejemålet og haft hunden før d 17 Marts 2010 og der ikke har været problemer med hunden, kan udlejer ikke "pludselig" sige at man ikke længere overholder reglerne og derpå opsige lejemålet.



Vi har efterhånden set en del husordensregler fra boligforeninger hvor der står at man ikke må holde muskel/kamphunde. Disse er begreber og ikke hunderacer. Kamphunde er jf. loven ulovlige at eje/besidde i Danmark og har været det siden 2005. En kamphund er en hund, uanset race som er blevet misbrugt og trænet til hundekampe, at træne eller misbruge sin hund til hundekampe er også en overtrædelse af dyreværnsloven.



Vi har også set at boligforeninger skriver at de ulovlige hunderacer ikke er tilladt i deres beboelser – Vi gør her opmærksom på, at hunde som er en af de racer på forbudslisten eller blanding heraf født FØR 17 Marts 2010 er fuldt ud lovlige, at en boligforening gør sig til dommer over hvad der er lovlig og ikke lovligt er i sig selv ulovligt. Det er kun den dømmende magt som har ret til at dømme noget ulovligt ikke en boligforening eller ansatte i boligforeningen.

Grundloven deler magten i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. De tre magter er uafhængige af hinanden og kontrollerer samtidig hinanden.



Boligforeningerne skriver ligeledes at disse hunde ikke tillades at komme på besøg hos beboerne eller færdes på boligforeningens områder.

Der er igen ikke hjemmel i hundeloven eller lejeloven til at en boligforening må bestemme hvad og hvem som må komme på besøg i sit private hjem. Boligen er ved lov ukrænkelig jf. Grundloven og i

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne beskyttes boligens ukrænkelighed i artikel 12:

“Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.”



Boligforeninger kan heller ikke bestemme hvem eller hvad der må færdes på offentlig tilgængelige områder, så længe man overholder loven.



Derudover er der Lejeloven.

Lejeloven er sådan bygget op at den beskytter lejeren, der er dog kommet en del tilføjelser de seneste år, således at boligselskaber hurtigere kan sætte folk ud hvis de er til gene, er voldelige eller andet kriminelt. Men det betyder ikke at boligselskaberne kan bruge den tilføjelse til at sætte lejere ud som har en hund de ikke lige bryder sig om.



Hvis der ved lejekontraktens indgåelse står at lejeren har hund, eller at det er tilladt at have hund, og der ikke er skrevet specifikke bestemmelser ind i den forbindelse kan udlejer ikke senere kræve at lejere skiller sig af med sin hund, med mindre lejeren har overtrådt lejelovens § 79a eller §93 stk 1 litra a-f .



§ 79 a. En lejer kan pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:

1) Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer.

2) Når lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede.

3) Når lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko.

4) Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.

5) Når lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj.

6) Når lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer.

7) Når lejeren vanrøgter det lejede.

8) Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.

9) Når lejeren, uden at der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til gene for de pågældende personer.

10) Når lejerens husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene for de pågældende personer.

11) Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer.

Stk. 2. En lejer kan desuden pålægges retsfølger efter § 79 b, når lejeren holder husdyr i strid med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3. Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.

Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen

§ 93. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:

a) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2.

b) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

c) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil efter §§ 54, 62 og 97.

d) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.

e) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.

f) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor han ikke er berettiget hertil, og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

g) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 79 a, stk. 1, nr.1-8 eller 11, jf. § 79 b, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet.

h) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet.

i) Når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler for at have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.

j) Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

k) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør.

l) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at hans fjernelse er påkrævet

§ 94. Skønnes det forhold, der lægges lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen.

Stk. 2. Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i § 93, stk. 1, litra a-f, nævnte forhold, hvis de er rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.

§ 96. Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges således, at udlejeren skal kunne ophæve aftalen af andre grunde end de i § 93, jf. § 94, nævnte, eller at disse skal have videregående følger for lejeren end fastsat i § 95.



Hvad er en husorden

De gamle lejekontrakter havde en husorden vedhæftet. Det har de nye ikke. Og det er meget lidt man kan læse om husorden i boliglovene.

En husorden er de fælles regler for ejendommen, som beboerne selv kan være med til at udforme. De skal følges af alle, hvis fællesskabet skal fungere godt.

Man kunne også kalde dem for ejendommens leveregler. Mange betragter derfor en husorden som et rimeligt grundlag for et godt socialt liv i bebyggelsen.



Reglerne

Der står i lejeloven, at udlejer skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen. Der står også, at lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, som gælder for ejendommen. Lejeren skal også sørge for, at reglerne overholdes af resten af husstanden og andre som får adgang til lejligheden. Det er altså lejerens ansvar, at børn, logerende, gæster og andre som er på besøg, overholder reglerne og ikke generer de øvrige beboere.



Hvad sker der, hvis reglerne ikke overholdes

Bliver reglerne overtrådt, er det lejeren der har risikoen for, at lejemålet bliver sagt op eller hævet.

Bliver reglerne overtrådt, sker der ofte det, at øvrige lejere i opgangen eller bebyggelsen klager over, at reglerne ikke overholdes. Udlejer eller hans administrator skal sende en klage og bede lejeren om at overholde husordenen. Sker dette ikke, kommer der en ny påmindelse og med den en trussel om opsigelse eller ophævelse af lejemålet.



Der er regler i lejeloven, som fortæller at lejemålet kan opsiges, når ordensreglerne bliver overtrådt. I lejelovens § 83 fastlægges det, at opsigelse kan ske," når det må antages, at der trods udlejers påmindelse ved det lejedes benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, eller når lejeren i øvrigt herved ved støjende adfærd, fysisk vold eller trusler herom har været til ulempe for ejendommen eller de øvrige beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at udlejer kan ophæve lejeforholdet uden varsel". Varslet er 3 måneder, og hvis lejeren inden 6 uger protesterer, skal udlejer indbringe sagen til afgørelse ved boligretten.



At et lejemål bliver hævet er straks meget alvorligere. Det betyder, at kontrakten ophører med at eksistere, og lejeren skal fraflytte straks. En ophævelse kan ske ved for sen indbetaling af husleje, grov forsømmelse af lejerens forpligtelser, ulovlig brug af lejligheden, ulovlig fremleje eller fremlån eller grov eller gentagen tilsidesættelse af god orden i ejendommen.



Det skal altså være grove ting, når et lejemål hæves i stedet for en opsigelse. Det man også skal bemærke sig er, at en hævelse af lejemålet ikke fritager for huslejeindbetaling. Der kan kræves husleje i den normale opsigelsesperiode, som normalt er på 3 måneder. Desuden kan der kræves eventuelle ekstra omkostninger som følge at ophævelsen.



En husorden kan ændres af beboerne, hvis de slår sig sammen og danner en beboerrepræsentation i det private byggeri og et beboermøde i det almene byggeri kan stille ændringsforslag til husordenreglerne.



Udlejers opsigelse

Som lejer er man beskyttet mod opsigelse. Dette indebærer, at der kun kan ske opsigelse af en lejer af en beboelseslejlighed eller et klubværelse i særlige tilfælde. Bor du til leje i et tofamilieshus, hvor udlejeren selv bebor den anden bolig, kan du opsiges uden begrundelse, dog har du krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1 år.

For lejere, hvor lejemålet er indgået uden tidsbegrænsning, er der principielt uopsigelighed i boperioden. Det vil sige, at en lejer normalt kun kan opsiges med den begrundelse, at udlejeren selv ønsker at bo i lejemålet. I sådanne situationer har lejeren krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1 år, og det er som sagt en betingelse, at ens udlejer selv personligt flytter ind i lejemålet.

Opsigelsen skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Såfremt lejeren gør indsigelse, skal boligretten bl.a. tage hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen, og lejerens mulighed for at finde anden passende bolig.

Er man opsagt efter denne bestemmelse, og der inden for opsigelsesfristen eller 3 måneder efter lejerens fraflytning bliver en anden lejlighed ledig i ejendommen, skal udlejeren tilbyde lejeren at overtage denne.

Ud over ovennævnte tilfælde kan man opsiges, hvis udlejeren dokumenterer, at ejendommen skal nedrives eller der skal ske en så væsentlig ombygning, at det er nødvendigt, at lejemålet fraflyttes. Opsigelsesvarslet er 3 måneder. Sker der efter ombygning udlejning af beboelseslejligheder, skal de opsagte lejere tilbydes at overtage en af disse.

Opsiges du, fordi ejendommen skal byfornys, har du krav på genhusning efter særlige regler.

Endelig kan udlejeren opsige lejemålet, hvis du trods udlejerens påmindelse ikke iagttager god skik og orden og overholder de regler, der er i husordenen. Her er opsigelsesvarslet ligeledes 3 måneders varsel.

En opsigelse fra udlejers side skal altid være skriftlig og indeholde oplysning om grunden til opsigelsen. Endvidere skal det fremgå, at du har ret til at gøre skriftlig indsigelse mod opsigelsen senest 6 uger efter, du har modtaget denne. Hvis opsigelsen ikke opfylder disse betingelser, er den ugyldig.

Når lejeren har gjort indsigelse skal udlejeren indbringe sagen for boligretten, hvis udlejer ønsker at fastholde opsigelsen.



Udlejers ophævelse

Udlejeren har i visse situationer, hvor lejeren ikke overholder sine forpligtelser, ret til at hæve lejemålet. En ophævelse af lejemålet sker med øjeblikkelig varsel i modsætning til opsigelser.

Udlejeren kan bl.a. hæve lejeaftalen, hvis ikke man har betalt husleje, acontovarmebidrag, antennebidrag eller andre pligtige pengeydelser rettidig.

Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling af pligtig pengeydelse, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 14 dage efter et skriftligt påkrav herom. Som gebyr for påkravet kan udlejer kræve 255 kr. (2010-niveau) . Gebyret er også pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Lejemålet kan også ophæves, hvis lejeren misligholder dette eller i øvrigt ikke overholder til pligter til at iagttage god skik og orden på ejendommen, hvis man overlader lejemålet til andre personer end ens husstand eller benytter det til andet end det, der er aftalt.



Vi anbefaler at man som lejer melder sig ind i Lejernes Landsorganisation så du kan få juridisk hjælp.

llodk@llodk.dk Lejernes Landsorganisation - Reventlowsgade 14, 4. - 1651 København V. - Tlf.: 33 86 09 10 - Fax: 33 86 09 20



Boligretssag: Dom om hund i almen lejlighed

20-08-2003



Lejer i almen andelsboligforening fik advarsel om at overholde foreningens regler for hundehold. Der var ikke grundlag for at ophæve lejemålet eller tvinge lejer til at fjerne sin hund fra lejligheden.

Under denne boligretssag, der har været behandlet med boligretsdommere, og som er anlagt den 16. oktober 2002, har sagsøgeren, X boligforening, nedlagt påstand om, at sagsøgte, L., principalt tilpligtes at fraflytte sit lejemål beliggende S.vej, jvf. Beboerklagenævnets afgørelse af 26. september 2002. Fraflytning skal ske senest på en af Retten fastsat dato, subsidiært, at sagsøgtes tilpligtes at fjerne sin hund fra lejemålet. Fjernelsen skal ske senest på en af Retten fastsat dato.



Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.



Dommen afsiges i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, idet sagsfremstillingen og de under sagen afgivne forklaringer udelades.



Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende:



at sagsøgte i strid med husordensreglerne har ladet sin hund løbe frit rundt på fællesarealerne i betydeligt omfang,



at sagsøgte trods gentagne påkrav om at holde sin hund i snor, når den var udenfor hans lejemål, fortsat har ladet hunden løbe frit på fællesarealerne,



at sagsøgtes fritløbende hund skaber utryghed blandt de øvrige beboere i afdeling 16 og er til væsentlig gene for disse,



at sagsøgtes hundehold er i strid med lov om leje af almene boliger § 81, stk. 1, nr. 8, subsidiært nr. 10 og,



at tilsidesættelsen er af så væsentligt et omfang, at lejemålet kan ophæves i medfør af lov om leje af almene boliger § 82, stk. 1, nr. 1, subsidiært at hunden skal fjernes fra lejemålet,



at kompetencen til at pålægge retsfølger som følge af tilsidesættelse af lov om leje af almene boligers § 81 henhører under Beboerklagenævnte,



at der ikke er krav om, at de konkrete retsfølger, som Beboerklagenævnet pålægger, skal fremgå af advarslen/påkravsskrivelsen, som fremsendes til sagsøgte forud for sagens indbringelse for Beboerklagenævnet,



at Beboerklagenævnet frit kan vælge mellem de mulige sanktioner og således godt kan pålægges retsfølger af tilsidesættelse af lov om leje af almene boliger § 81, uanset at sagsøgte ikke tidligere er blevet oplyst om, at den pågældende sanktion kan tænkes at blive bragt i anvendelse.



Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende:



at betingelserne for ophævelse af lejemålet jfr. lov om leje af almene boliger § 81 og 82 ikke er opfyldt,



at der ifølge vedtagelse i den afdeling, hvori sagsøgte bor er tilladelse til husdyrhold,



at sagsøgtes husdyrhold ikke har været til væsentlig gene p.g.a. støj, lugt, uhumskhed eller fare eller frygtfremkaldelse,



at sagsøgtes husdyrhold iøvrigt ikke har været til gene for de pågældende personer, altså andre lejere i ejendommen,



at forudsætningen for at lejemålet kan ophæves efter § 82 er at der er meddelt lejeren en advarsel,



at udlejers advarsel alene indeholder mulighed for at afgive et påbud om, at hunden skal fjernes,



at sagsøger ikke senere efter fremsættelse af dette påkrav kan ændre sin advarsel til at medføre risiko for ophævelse af lejemålet,



at Beboerklagenævnets kompetence ikke overstiger hvad udlejer forlanger,



at udlejer i denne sag har nedlagt påstand overfor Beboerklagenævnet om lejemålets ophævelse.



Boligrettens bemærkninger:



Efter bevisførelsen hvoraf ganske vist fremgår, at der tidligere har været problemer med sagsøgtes hund, men hvoraf også fremgår, at problemerne ophørte efter Beboerklagenævnets afgørelse af 26. september 2002, bortset fra at sagsøgte i strid med husordensreglementets bestemmelse om, at hunde ikke må færdes løse på afdelingens område, alligevel undlader at føre den i snor, når han går med hunden fra sin bopæl til offentlig vej, finder boligretten hverken grundlag for, at sagsøgte skal fraflytte lejemålet, eller at han skal fjerne hunden fra lejemålet. Sagsøgtes påstand tages derfor til følge, som nedenfor bestemt.



Boligretten tildeler sagsøgte følgende advarsel:





Sagsøgte skal føre sin hund i snor på sagsøgerens fællesareal, og hunden må ikke besørge på fællesarealerne.



Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt., har været beskikket advokat for sagsøgte.



T h i k e n d e s f o r r e t:



Sagsøgte, L., frifindes.



Hver part bærer sine egne omkostninger i sagens anledning.

_________________________________________________________________________________________________________



__________________________________________________________________________________________________________



Bimse er ikke udsættelsesgrund



Et boligselskab kan ikke uden videre sige en lejer op, fordi vedkommende holder husdyr i strid med husordenen. Det bekræftes af sagen om katten Bimse. Boligselskabet Statsbo i Århus har gennem domstolene forsøgt at få sat en lejer ud, fordi familien mod husordensreglerne i flere år havde holdt katte og ind i mellem passede en andens hund i lejligheden. Men den gik ikke.

Af Kristian Melgaard & Regnar M. Nielsen



Boligselskabet Statsbo i Århus har gennem domstolene forsøgt at få sat en lejer ud, fordi familien mod husordensreglerne i flere år havde holdt katte og ind i mellem passede en andens hund i lejligheden. Men den gik ikke. Det er slået fast af først Boligretten i Århus, og senest i Vestre Landsret. Begge steder fandt man indgrebet alt for vidtgående.





Loven beskytter lejerne

Landsrettens dom præciserer nogle af de meget formelle og strenge regler om opsigelse af lejemål, der findes i loven om leje af almene boliger.

”Loven er en afvejning af at beskytte såvel den enkelte lejer som fællesskabet. Her har retten bestemt, at besiddelse af et kæledyr, selv om det er imod husreglerne, ikke er tungtvejende nok til at udsætte lejeren. Navnlig ikke når de gængse procedurer i en sådan sag ikke er opfyldt. Man kan ikke gå direkte fra en advarsel til en opsigelse af lejemålet. Der er en helt fast procedure, der skal overholdes, inden man som udlejer kan opsige et lejemål,” forklarer jurist i Boligselskabernes Landsforening, Preben Mathiesen.

Den 19. marts 2009 gjorde boligselskabet lejeren opmærksom på, at hun overtrådte husordenen ved at holde kat, og at en overtrædelse ville blive betragtet som en misligholdelse af lejekontrakten og medføre opsigelse. Det skete kun ti dage senere. Den 30. marts 2009 opsagde boligselskabet lejeaftalen og krævede, at familien flyttede ud senest 1. juli.

”Af § 83 i lejeloven fremgår det, at en sådan sag om advarsler eller påmindelser i første omgang skal indbringes for Beboerklagenævnet – ikke domstolene – men det skete ikke. Af den grund og på grund af kravet om fraflytning havde først Boligretten og siden Landsretten ikke andre muligheder end at frifinde lejeren for kravet,” siger Preben Mathiesen.





Regler kan fortsat opretholdes

Dommen vakte i forsommeren en del opmærksomhed og blev i pressen udlagt som om, at lejerne nu frit kan holde kæledyr, selv om reglerne forbyder det. Men det er ikke tilfældet. Man kan som udlejer fortsat kræve, at lejere skal skille sig af med deres kæledyr, der holdes på trods af forbud i husordenen.

”Jeg er sikker på, at Statsbo med en afgørelse fra Beboerklagenævnet i ryggen, ved de højere retsinstanser som Boligretten og Landsretten kunne have fået en dom for, at lejeren inden for en kortere frist skulle skaffe sig af med katten eller, hvis lejeren ikke ville det, så i sidste instans fraflytte lejemålet,” siger Preben Mathiesen.





Sædvanlig praksis

Ifølge Preben Mathiesen skaber dommen fra Vestre Landsret således ikke ny retspraksis på området.

”Tværtimod cementerer dommen de principper, loven hviler på. Lejeloven skal beskytte lejeren mod urimelige overgreb, og det er jo et voldsomt indgreb at blive tvunget til at flytte med hele sin familie, når man kan nøjes med at flytte katten.

Det er det, man juridisk kalder kravet om proportionalitet, dvs. at der skal være et rimeligt forhold mellem overtrædelsen af regler og den straf, man idømmes.



________________________________________________________________________________________________________



Særligt om husdyr

Selv om husordenen forbyder hund eller kat, kan det være en langsommelig proces at gøre noget ved det, hvis forbuddet

ikke respekteres. Mange mener, at når en beboer ved at holde husdyr klart overtræder husordenen, skal vedkommende straks siges op. Men så enkelt er det ikke.

Sagen skal normalt tages op i beboerklagenævnet. 3B kan kun sige beboeren op straks, ”Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse” eller ”når lejerens husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene for de pågældende personer” (§ 81, stk 1 nr. 8 og 10).

Ellers skal sagen behandles i beboerklagenævnet på den måde, som tidligere er beskrevet.

http://www.3b.dk/files/pdf/foldere_skemaer/beboere/klage.pdf





Andre domme i boligretssager med hunde

http://www.fyens.dk/article/1542127:Faaborg-Midtfyn--Truede-lejere-har-en-staerk-sag

http://www.fyens.dk/article/402177:Svendborg--Inge-og-Rico-vandt-boligsag



For at kunne opsige et lejemål på grund af husdyrhold skal betingelserne i lejelovens § 81 stk 1 nr 8 og 10 være opfyldt

”Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse” eller ”når lejerens husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene for de pågældende personer” (§ 81, stk 1 nr. 8 og 10).



Et lejemål kan heller ikke opsiges på grund af, at gæster medbringer deres husdyr, eller lejeren passer et husdyr, hvis ikke ovenstående betingelser er opfyldt.