søndag den 2. juni 2013

For din hunds sikkerhed

Jeg bruger Facebook primært som et arbejdsværktøj, da det er nemt at komme i kontakt med folk, men også at sprede ordet om hundeforbuddet mm.... men facebook bruges også til andet..
Såsom at efterlyse hunde.
Desværre stiger det tal år for år, og mit hjerte græder stadigt over den franske bulldog og hendes hvalp der blev druknet,efter de blev stjålet, men også alle de andre der forsvinder til en ukendt skæbne.
Jeg kan ikke lade være med at tænke.. hvad kan man gøre for, at det er sværere for tyvene at stjæle hundene...Der er få ting man kan gøre selv


  • Stil ikke din hund foran kiosker,centre eller andre steder alene
    Mange tror at deres hund sagtens kan stå 2 minutter alene, men det tager kun 2 sekunder at fjerne snoren, og tage hunden ind i en bil, eller bare tage den og gå.
    Uanset størrelse på deres hund er INGEN sikre
    Gør man det alligevel, sørg for at en holder øje med din hund, eller at du kan se den hele tiden selv
  • En del hunde forsvinder ved indbrud
    Du behøver ikke den smarteste og dyreste alarm. Du kan evt sætte en ekstra lås ind, og forstærke den med jern, så døren ikke kan sparkes ind,
    Sørg for alle vinduer er lukket, når du går ud,også selvom det er på 1 eller 2 sal
  • Lav IKKE en status på facebook der siger du er til fest eller andet.
    Det siger netop at du ikke er hjemme, og muligheden for indbrud stiger
  • Sørg for at din hund er chippet og registreret i dansk hunderegister
    Dette er iøvrigt lovpligtigt, og det er med til at sikre din hund yderligere
  • Husk hundetegn. Dette er også lovpligtigt. Skriv kun dit eget navn og adresse
  • Lad ikke hunden være alene i Haven
    flere og flere har ikke respekt for en havelåge.
  • Tricktyverier skal man passe på med.
    En banker på døren,mens anden går ind i haven
  • Sørg for din hunds stamtavle ikke er nemt tilgængeligVed indbrud kan stamtavlen også stjæles, og dermed kan din hund misbruges i avl, så lad den ikke ligge fremme hvor den er nem at se
  • Sørg for at billeder af din hund er up to date
    skulle det ske, at den blev stjålet er det vigtigt at have gode vellignende billeder af din hund.

Der er sikkert flere måder man kan sikre sin hund, men disse er de mest basale
Pas godt på jeres hunde og jer selv











Af Theresa Kjær

Ingen kommentarer:

Send en kommentar