torsdag den 19. september 2013

Send en mail til politikerne med fakta. Læs her hvordan


INTRO: Kat buru er en af dem der kæmper meget for informationsspredning, og jeg mødte hende via facebook og sidenhen ved en demonstration hun lavede i København, som var en af de allerførste
Jeg har stor respekt for hendes arbejde og faktasamling, og det hele er samlet i hendes blog pitbullmyter
Jeg videresender denne bøn til alle jer, så i kan skrive til diverse politikere, adresserne står i bunden

Jeg skriver til jer pga. Karen Hækkerups seneste udmelding om, at hun ikke har tænkt sig at ændre hundeloven.

Personligt, så er jeg træt. Jeg er utrolig træt, vred og ked af den behandling vi har fået igennem disse hårde tre år. Tre års kæmpen fra vores side af og hvad behandler de os som?

Det er lidt ironisk, at jeg skriver til jer alle nu... vi har mødtes på vidt forskellige måder, men for mange, så udspringer det oprindeligt af, at en bekymret gymnasieelev, travlt optaget af eksamener, standsede alt hvad hun havde gang i for at arrangere en demonstration i København imod en lovgivning der skulle bruges til at dræbe hunde. Hun havde aldrig før prøvet at arrangere en demonstration og hun havde ikke engang hund. Hun ville bare gøre en forskel.

Gymnasieeleven er nu en universitetsstuderende. Hun har stadig ikke hund, men er stadigvæk bekymret på jeres vegne, på ALLE hundes vegne. Og endnu engang kalder hun på hjælp imod en regering der forsøger at skabe en uretfærdig lov... en anden regering, men den samme lov. Cirklen kommer til en slutning.

Jeg ved godt, at mange af jer er uvenner nu. Jeg ved godt, at de fleste er gået hver til sit og forsøger at bekæmpe hundeloven på hver deres måde. Det skal I have lov til. Jeg beder jer med hele mit hjerte, at I ikke bruger denne chat til at skændes med hinanden... desperat, så ønsker jeg kun hjælp lige nu.

Som nogle af jer nok ved, så oprettede jeg en blog ved navn Pit Bull Myter. Selvom der er mange racer forbuddet rammer, har jeg valgt at benytte denne som banner-racen. Den er trods alt den mest kontroversielle, så hvis man kan informere folk om den, så bliver de andre barneleg.

Bloggen er lavet i samarbejde med nogle af de største pit bull eksperter i USA. Desuden henter bloggen sine informationer fra Karen Delise (The Pit Bull Placebo), adskillige importerede bøger om racen og endda magasiner og artikler helt fra 1920'erne. Der er ikke sparet på noget.

Dette er på nuværende tidspunkt den største samling information om pit bulls på dansk. Det har taget mig årevis at skrabe alle disse informationer sammen. Dette er min grund for, at politikerne ikke bør ignorere den. I over en måned har jeg forsøgt at få Karen Hækkerup til at læse den, men hun har med vilje ignoreret alle mine beskeder. Måske kan hun ignorere én, men kan hun ignorere flere? Kan hun virkelig ignorere os allesammen?

Kære venner... jeg beder jer om en sidste ting. Et sidste slag i denne grusomme kamp.

Jeg vil bede jer alle om at sende http://pitbullmyter.tumblr.com/ i en mail til politikerne. Introducer jer selv, tal høfligt (jeg ved det er svært, jeg sidder og ryster af arrigskab lige nu) og informer om, at denne blog er den største samling information om pit bulls på dansk, at det er sagligt og at det er vigtigt. Gør jeres besked personlig, men inkluder linket til bloggen - Mette Gjerskov så det som "spam", hvis man bare skrev den samme besked... men hvis det er forskellige beskeder med det samme link i, så har de ikke nogen undskyldning for at ignorere den.

Hvis I har sider og grupper, så del denne besked på jeres sider og opforder andre til at sende mails - OG Facebook beskeder til politikerne, hvis man er "ven" med dem på Facebook.

Her er mailadresserne.
De er til statsministeren, justistsministeren, fødevareministeren, formændene for alle partier og dyrevelfærdsordførere for alle partier. I kan bare kopiere dem og sætte dem som modtagere i én mail og skriv dem en fællesbesked. Lad den være ærlig, fyldt med jeres ildsjæl, som jeg ved I stadig har. Lad os stå sammen i denne ulvetime - for hundenes skyld.

jm@jm.dk

min@fvm.dk

verbo@ft.dk

lars.rasmussen@ft.dk

orla.hav@ft.dk

dennis.flydtkjaer@ft.dk

dfanbf@ft.dk

karina.lorentzen.dehnhardt@ft.dk

udenrigsministeren@um.dk

lene.espersen@ft.dk

kflaba@ft.dk

lotte.rod@ft.dk

im@im.dk

per.clausen@ft.dk

leif.mikkelsen@ft.dk

anders.samuelsen@ft.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar