tirsdag den 28. februar 2012

En skøn aftentur...

Ja det var da det jeg havde i tankerne, da vi gik ud her til aften, men mindre end 10 minutter efter, støder vi ind i den første
I kender den godt
De trækker hunden afsted med 2 hænder... slæber er vist bedre beskrevet.... en stor gul labradorblanding og med stor mener jeg stor/ høj
Kvinden råber: er det han eller hund
Jeg svarer høfligt en tæve, og så ser man det
Hendes øjne lyser af : nææææææææææææææ så skal de lege...
Vel skal de ej
Hvis hun ikke kan styre sin hund på noget som helst plan, skal min hund ikke i nærheden af den, så jeg ignorer, og fortsætter turen med min hund.

Jeg træner offleash øvelser såsom plads,stay mv, og jeg kan mærke hendes øjne i ryggen
Hun forventede vel at min hund kommer løbende hen til hendes, men Vanilla fokuserer på øvelserne....
Derpå slæber hun sin hund videre, som stadigt stritter imod

Jeg fortsætter turen i aftenens mørke, knap så lystig mere...
Hun er nu i snor igen

Da vi drejer op af en sti, hvad sker der så
En kvinde går over vejen mere fokuseret på sin smøg,end på sin store langhårede schæfer
Hun går straks i panik, og river af al kraft hunden væk, mens hun skriger:bliv stående...

Igen tænker jeg...WTF.. jeg HAR styr på min hund, hvad med at du får det.......
Men jeg stiller mig tålmodigt og venter,mens hun kæmper afsted med sin hund..
Ingen af gangene synes jeg det var særligt betryggende begge ejere ikke havde det mindste styr på deres hund

Min aftentur er ødelagt, jeg sidder og er ret sur
Fordi andre ikke kan styre deres hund, skal vi altid bakke væk mm
Alligevel mener folk det er MIN hund på 16 kilo der er noget i vejen med
Go figure :/

søndag den 26. februar 2012

Hvorfor ikke den gamle hundelov?

Der er forskellige debatter rundt om, hvad man kan gøre, istedet for et hundeforbud
Nogle hælder til hundekørekort, men det mener jeg ikke er muligt
Som det er idag, kører folk jo også uden kørekort
Hvor skal ressourcerne komme fra?
I forvejen er politiet presset, og økonomisk kan det heller ikke lade sig gøre
Så hvem skal tjekke op på det?
Nogle siger Dansk Hunderegister, men så skal de have flere ressourcer som ikke findes

Hvad var der i vejen med den oprindelige hundelov?
Det eneste problem der var der, var grundlæggende, at politiet ikke altid kendte loven, men vigtigtst, så havde de ikke ressourcer til at få folk til at overholde den

Den nye hundelov er grundlæggende den samme som den gamle, bortset fra 2 ting.
Hundeforbuddet og at hunde nu skal chippes og registreres i Dansk hunderegister, inden de er 8 uger
Resten er det samme, og ja det gælder også snorepligt, som mange ikke troede var i den

Så hvorfor ikke bare nøjes med at fjerne hundeforbuddet, og så bede politiet tage det alvorligt når folk kommer og vil anmelde?

Problemet nu er, at folk behandles som rådne æg,mildest talt, hvis de har en muskuløs hund der er overfaldet
Jeg har selv prøvet det, men min gamle hund, der var en amerikansk staffordshire terrier
8 henvendelser tog det inden de gad at optage rapport
4 telefoniske
1 personlig henvendelse
3 mails
Mails fordi det var hvad jeg blev bedt om at gøre, da politimanden fandt det for omstændigt at lave en anmeldelse, og det måtte jeg selv gøre
Ved telefonsamtalerne blev jeg svinet til

Så igen
Hvorfor ikke bare få den gamle hundelov tilbage, minus hundeforbud,men med bibeholdelse af registrering af hunde som 8 uger?



Lige lov for alle

mandag den 20. februar 2012

Indkaldstræning af Vanilla

Denne er lidt ældre af dato men jeg synes jeg vil dele den med jer
kilde http://www.facebook.com/note.php?note_id=197846433578962




Som i ved har jeg jo fået vanilla da hun ikke gik godt i flokken hos tidligere ejer, og jeg har dyb respekt for en hundeejer der tænker først på hundens behov. Hun gik sammen med 6 andre hunde og de blev dagigt luftet på en dejligt stor matrikell eller på stranden. Dette betød hun ikke var vant til snor
Så det første hun skulle lære var at gå i snor, samt besørge i snor. Hn var også vokset op et stillle sted, så billarm osv skulle hun også tilvænnes. Så jeg startede med at gå 1 bestemt rute hver dag gerne flere gange så hun blev tryg ved lyde og lugte, og når hun besørgede var det med STOR ros, så hun forstod at det var godt... Et par godbidder faldt der også af

Efterhånden som den sad i skabet,udvidede jeg vores rute till at indbefatte vi skulle op på en hovedvej. Det var meeeget farligt syntes Vanilla, men ved at tale klappe og fodre hende med godbidder, forsvandt angsten. Den rute holdt jeg mig til i ca 14 dage og stille og roligt har jeg udvidet vores ruter så vi nu har flere at vælge imellem

Efterhånden som vi fik et tættere forhold,blev hun mere og mere selvsikker og hendes hale begyndte at rejse sig, som tegn på. Min veninde Sophie og hendes hund echo var med en del ture, bla også for at socialisere, og det var også en god indvirkning på Echo da hun nu blev den voksne

Så efter et stykke tid, gik jeg i samarbejde med Sophie om at træne indkald med Vanilla. Tidigere ejer havde problemer med det så vi skulle lige finde metoder. Jeg havde trænet det indendøre derhjemme, men nu skulle det være, og det gik simpelthen hellt fantastisk. Hvis hun blev"døv" kaldte vi Echo ind og så fik hun en nussetur så Vanilla kom stormende for hun skulle da ikke gå glip af noget. Her kom også klap ros og godbidder. Dog var det et problem når der var fugle... De er nemig meeeget spændende, men med intensiv træning kan jeg nu kalde hende ind selv med pipperne rundt om ørene på hende :)

Nu skulle der lidt mere udfording till. Når jeg kaldte her satte hun sig foran mig, så Charotte Fabis foreslog jeg nu trænede plads, hvor hun skulle løbe højre om og ende på venstre side. Dette blev igen trænet med godbidder jeg havde i højre hånd, tog bagom ryggen mens hun fulgte med, og endte på venstre side, så den kan hun også

Så er der andre basale ting som sit,dæk er vi ikke ved endnu,men jeg har llært hendekommandoen venstre. Både i snor og uden,da jeg ikke vil have en hund der strejfer over på modsatte side. Eftersom den også er på pllads er vi nu begyndt med stay
Det er at hun skal blive siddende mens jeg går tilbage. Vi er nu ved 2 skridt :)
Den bruger jeg så også ved kommandoen op, der betyder hun skal hoppe op på sten, der er hvor jeg bor. Der får hun kommandoen stay og efter 2 skridt kommandoen ned, sommetider her.

Alt dette er nået via positiv forstækning gennem ros, kærlighed, klap og godbidder
og husk ALDRIG skælde ud hvis en hund ikke kommer ved indkald. Så kommer den bare ikke næste gang

søndag den 19. februar 2012

Sagen om Chronic


UPDATE 24 FEBRUAR 2012
Chronic er dømt til aflivning
Ikke fordi han har bidt men fordi han løb ud af porten 2 gange, og ikke var i ført mundkurv!!
Dette kan højest give bødetillæg IKKE aflivning
Sagen ankes

Her er i øvrigt et svar fra Nordsjællands Politi vedr et spørgsmål, jeg sendte pga af en anden sag
Det er sådan fat, at hvis man besidder en forbudt hund eller krydsning her af - »§ 1 a -født før den 17. marts 2010 skal hunden når den færdes på off. steder være forsynet med snor og forsvarlig lukket mundkurv. En overtrædelse af dette generelle påbud – se § 3, stk. 4 og 5 - koster en bøde på 3000,- kr. 
Der findes ikke p.t. nogen retspraksis for gentagne overtrædelser af påbuddet.


Som de fleste i vores hundesamfund ved, er endnu en hund taget, trods den ikke har gjort andet, end at løbe ud af sin havelåge og hilse på en anden hund

Der har været 2 hændelser i henholdsvis oktober og november 2011
Begge gange var ved at havelågen ikke var lukket ordenligt, men hegnet er lovligt da det er 2 m højt
Begge gange er han løbet ud, og har hilst på den samme hund

Det der sker her, er så at ejeren til den anden hund, kontakter politiet og siger at Chronic har bidt hendes hund
Ingen af gangene har Chronics ejere dog set nogle bid, hunden virker normal og hilser glad på chronics ejer og ligeledes har der ikke været noget fra forsikringen, hvortil man normalt sender en regning ved bid
Selv ved et lille bid vil jeg mene, at man tager til dyrlægen, da den skal have en indsprøjtning mod betændelse mm

Begge gange er det i øvrigt samme historie : at den rendte ud af havelågen og umotiveret bed hendes hund
Den ene gang i siden, den anden gang i hovedet, men problemet er, at der ikke er nogle skader, og der nævnes ingen skambidning, og det er kun skambidning at hunden aflives
Hvis det kun gælder rifter, så skal en del hunde da aflives her hvor jeg bor, da mange ikke har styr på dem, og nej det er ikke listehunde, det er labraodrs,schæfere,dansksvenske mm, men jeg hader dem da ikke af den grund, og jeg ved med sikkerhed ,at politiet ikke rører en finger i de tilfælde heroppe

Alligevel vælger politiet at reagere, bla ved at sende en skrivelse hvori de siger hun er påbudt mundkurv og line, grundet hændelsen, men på intet tidspunkt skriver de, at de henter den
Det står så i loven i forvejen, da han er en amerikansk staffordshire terrier, at han skal have mundkurv og line på ved gåtur, men det ER et uheld han løber ud af haven, og det er da ikke den eneste hund i Danmark der har gjort det

Det samme skete med en labrador i 2011
Desværre bed den her labrador den anden hund ihjel. 

Den fik snorepligt



Derudover så har politiet IKKE kontaktet ejerne vedr at de ville hente Chronic. 
De troppede istedet op, og afhentede hunden, og ejeren var ikke engang hjemme, da de hentede den.
Det vil sige hun havde ikke engang mulighed for at bevise sin hunds uskyld i forhold til bid
Derfor har vi loven om tvangsindgriben
Chronic er ikke til fare for sig selv eller andre, og hører derfor ikke under den kategori, at de bare kan tage den med sig
OVEN I DET finder jeg det DYBT bekymende, at politiet laver en sag uden beviser, og beslutter sig for at den skal afhentes. 
Skal man nu dømmes i Danmark uden beviser??
Må politiet godt være lovløse og selv opfinde noget?


Jeg har gennem tiderne læst om mange hunde, hvor de slap ud ved et uheld, og de er da ikke hentet af politiet, tværtimod er de blevet afleveret hvis fundet.....
Oveni at det sker så mange måneder efter, burde få folk til at undre sig
Jeg ved det undrer mig!



lørdag den 18. februar 2012

Fordomme

Jeg faldt over billeder på facebook, som fik mig til at studse.

Det viser meget godt hvad folks fordomme siger om racer.
Den første er malonoir
Den næste er schæfer
Den sidste er pitbull

Så er det kun mig der studser over forskellen??









Det er vores job, at fjerne fordomme og sørge for at FAKTA styrer samtaler og ikke FIKTION

torsdag den 16. februar 2012

Udvid strafferammen og BRUG DEN

Endeligt er der ved at komme fokus på, at dyremishandlere slipper for billigt
Strafferammen bruges sjældent, og selv ved grusom mishandling, får de hvad der kan betegnes som et slag over hånden

Selve straffeloven kan faktisk ved mishandling frakende folk at have med dyr at gøre, men desværre bruges det MEGET sjældent, og fængselsstraf er endnu mere sjældent
Istedet får de en betinget dom og en bøde

Nu med sagen om de 14 hunde, der var misrøgtet
INTET kan holde dem fra at få flere hunde, i og med at de sikkert får en bøde og et klap over fingrene, og derfor var det med stor glæde af jeg læste dyrevelfærdsordfører fra DF Dennis Flydtkjær har rejst spørgsmål om, at der skal en større strafferamme ind og den rent faktisk BRUGES

Jeg er absolut ikke DFer, specielt ikke efter hundeforbuddet kom, på baggrund af Marlene Harpsøes ammestuehistorier fik den gennemført, men ret skal være ret, og med en ny mand ved roret, ser det ud til at er ved at komme ind på ret køl, ihvertfald når det gælder dyrevelfærd ;O)

Jeg klapper derfor i mine hænder over, at Dennis nu vill fremsætte et lovforslag, der bla går ind og lægger mere vægt på at man skal kunne frakende dem retten til dyr, men kære Dennis, hvis du virkeligt vil ramme folk, så gå efter deres pengepung også.
Jeg lover dig for at en bøde på 50.000 kr kan få folk til at opføre sig ordenligt, og den er der mulighed for at følge op på, for hvem skal følge op på, at folk der er frakendt retten til at holde dyr , ikke gør det alligevel?

Jeg håber virkeligt dette forslag bliver taget alvorligt, så vi kan komme flere dyremishandlere til livs!!

Kildehenvisning:
http://hundenyheder.dk/df-onsker-at-skaerpe-straffen-for-dyremishandling/


onsdag den 15. februar 2012

Konsekvensen af hundeforbuddets tilbagevirkende kraft

Der er ingen tvivl om at hundeforbuddet er lavet på fordomme,fiktion,myter og ammestuehistorier, og konsekvenserne er ganske forfærdelige, specielt fordi den er med tilbagevirkende kraft
Jeg havde som borger i Danmark ikke troet at loven blev vedtaget, i og med der ikke var fakta på bordet, men endnu mere chokerende næsten var, at den blev vedtaget med tilbagevirkende kraft
Hvad betyder det i praksis....

Loven blev vedtaget 4 juni 2010 MEN den blev med virkning fra 17 marts 2010 og konsekvensen er, at hunde født i det tidsrum, eller overdraget er ulovlige, ifølge loven
Jeg ved ikke med jer derude, men jeg sidder ikke med en krystalkugle, der kan sige fremtiden, og hvis fremtiden er at man laver love ud fra mediehysterie samt politikerpopulisme, så er jeg bange for at vi går en svær tid i møde fremover, men sandelig også angstfyldt, for hvad vil medierne gå efter næste gang og hvad vil forbydes??

 Dette er et svar der er taget fra siden
Hundeloven-En Ommer Problemet er lovgivinger med tilbagevirkende kraft og omvendt bevisbyrde som forøvrigt er forbudt at indføre iflg. EU's konventioner og FN's konventioner - Danmark er som bekendt medlem af både EU og FN. Det er også problematisk at infører lovgivninger som underminerer og fjerner folks retssikkerhed. Men det får man som regel først øje på den dag man selv sidder med håret i postkassen.


Så  Danmark har brudt en lov ved at vedtage en lov, men samtidigt ulovliggjort hunde, der i bund og grund ikke burde straffes for at blive født, men bliver det pga den tilbagevirkenden kraft




henvisning til historie:
I stedet for at stritte imod og påstå, at hendes hund var af en legitim race, valgte en 19-årig kvinde med bopæl i Jyllandsgade på stedet at indrømme, at hendes hund var en ulovlig kamphund.
Politiet troppede mandag klokken 7.50 op på kvindens bopæl. Det skete, efter at ordensmagten havde modtaget en anmeldelse om, at der på adressen befandt sig en muskelhund, der sandsynligvis var af en type, som er forbudt ved lov.
»Anmelderen var helt sikker på, at det var en ulovlig hund. Efter hundeloven er det op til ejeren af dokumentere, at hunden ikke er ulovlig, og da vi tager kontakt til ejeren, erkender hun selv, at hunden er af en race, som er omfattet af forbuddet,« siger vicepolitikommissær Ole Hofmansen fra lokalpolitiet i Holstebro.
Det viste sig ganske rigtigt at være en hund af racen American Staffordshire-terrier, eller Amstaff, som man kun må holde, hvis den er født før den 17. marts 2010.

Født ti dage for sent

Den 19-åriges hund var født blot ti dage efter fristen, den 27. marts 2010, og det betød, at den måtte lade livet efterfølgende i mandags.
»Hun underskriver selv tilladelsen, som betyder, at vi kan få hunden aflivet, og det blev den så,« siger Ole Hermansen.
Hunden havde hverken været truende eller bidt dyr eller mennesker.
»Det er heller ikke nødvendigt. Det er nok, at det er en ulovlig hunderace,« siger Ole Hofmansen.
Kvinden bliver nu pålagt at betale dyrlægeregningen for aflivningen, fordi det regnes som en sagsomkostning.

VRØVL

Engang sagde man at jorden var flad, alt andet var vrøvl

Engang sagde man at det var solen der drejede om jorden alt andet var vrøvl

Engang sagde man at negere var som små dumme børn alt andet var vrøvl

Engang sagde man at kvinder var dumme som små børn alt andet var vrøvl

Engang sagde man at homoer var noget der kunne ændres alt andet var vrøvl

Engang sagde man at HIV var en homosygdom alt andet var vrøvl

I dag siger man hunde har kampgen alt andet er vrøvl............





søndag den 5. februar 2012

NYE HUNDERACER BE AWARE

Ja vi må jo erkende at der kommer nye racer til, og her forleden så jeg min venindes hund, og er nu heeelt sikker på at hun IKKE er en dogo canario men derimod en gremlin i forklædning
ja døm selv men der er mere


Jeg er rystet langt ind i mine bukser.. de overtager simpelthen uhuhhhhh
og se nu her
Sandheden om min hund MÅ og skal komme ud!!!!!


Vi må stå sammen og sørge for at gremlin og rullepølsehunde ikke overtager vores hund
Kombinationen og generne er en DØDELIG BLANDING
Dette er kamp på liv og død


Okay sorry kunne ikke lade være, jeg synes det hele var lidt alvorligt så jeg håber i fik et billigt grin;O)
KH
vanilla og Ejer

lørdag den 4. februar 2012

Hund i snor allesammen, men lad være med at lege politimand og ekspert

Vi kan være enige om, at når en hund overfaldes, er det forfærdeligt...men når en læser via læserbrev udråber alle hunde med muskler til at være syndere står jeg af
hele hendes brev er egentlig bare om at hun ser disse hunde daglligt uden mundkurv og politiet gør intet..

okay vi er enige om at loven skal overholdes, ingen tvivl der, og uanset race, hvis din hund er aggressiv og du ikke kan kalde den ind,tag den i snor

Dog stiller jeg mig skeptisk overfor, om alle de hunde hun ser, nu også er listehunde og hvorfor gør jeg det??

På daglig basis møder jeg ofte hundeejere der skråler efter mig,mens de prøver at holde deres hund, at min skal have mundkurv på¨
På hundegalleri har jeg netop fået kommentaren, hvorfor vanilla ikke skal gå med mundkuv(ud fra billede personen så...
Konklusionen er enkel
Hr og Fru Danmark aner ikke hvordan listehunde ser ud, de dømmer alle over en kam
Lad være med at lege ekspert ud fra billede mv, man kan ikke dømme en race ud fra det

Det er da fint at politiet skal gøre mere,men så skal det være for ALLE, og stop så den klapjagt på folk der har muskler

kilde om hvorfor jeg blogger dette
http://dinby.dk/frederiksvaerk/endnu-en-hund-overfaldet-hvad-goer-politiet?minby=frederiksvaerk#minby:frederiksvaerk

Tv Vanilla,th Diva ejet af Katja Grith
Er det rimeligt vi råbes efter med dræberhund, farlig hund mv, når det er de andre der ikke kan styre deres hunde??? at folk konstant råber vi skal have mundkurv på? at folk skriver på nettet de er forbudte, og dermed er det legalt at chikanere en?
Hvornår ser medierne på det?