lørdag den 9. marts 2013

At sætte aflivninger i bero

Af Theresa Kjær

Kære Rigsadvokat

Jeg skriver til dig, da fødevareminister Mette Gjerskov desværre ikke har mulighed for at sætte aflivninger af hunde i bero, indtil en ny lov er udfærdiget
Til dags dato er ca 1800 hunde eller mere aflivet på baggrund af hundeloven siden 2010, og flere blev aflivet inden retten kunne afsige dom, så trods de blev kendt uskyldige,havde de mistet livet alligevel. På dagsbasis bliver dette et skræmmende stort tal.
Bla er der sagen om Bogart,der var en Lhaso Appso der havde bidt en kvinde i benet, men Fair Dog fik den frikendt, desværre var det for sent, da den var aflivet.
I kan evt læse sagen her:
http://dkira.com/2012/03/29/hundeloven-dode-bogart-pa-grund-af-politisjusk/


Som sagt er det desværre ikke en enkeltstående sag, og hver dag aflives hunde, som er helt unødvendigt. De familier det går ud over mister en ven, og selv om nogle siger "det er kun en hund", er dette ikke tilfældet. Hos de familier er hunden en del af familien.


Da knivloven i sin tid endte i katastrofe, sendte i ud, at sagerne skulle sættes i bero indtil en ny løsning var fundet, og jeg og mange andre håber at i kan og vil gøre det samme i dette tilfælde. Dog skal der,udover at sætte sager i bero, også sættes aflivninger i bero, indtil en ny hundelov er sat sammen. Dermed kan vi måske redde flere hundeliv, og samtidigt gøre familier glade, Danmark over.


Jeg håber i tager dette seriøst, og vil gøre dette, da det har stor betydning for fremtiden. Det er vigtigt at huske, det ikke kun er hunde på forbudslisten der rammes, men hunde hele Danmark rundt, og en del er der på baggrund af fortolkning af hundeloven, og ikke fordi de er dybt aggressive, nogle er der fordi de har forkert udseende og var født på forkert tidspunkt
Vær med til at gøre en forskel. Sæt sager og aflivninger i bero


Med venlig hilsen
Theresa Kjær, forkæmper for hundes rettigheder
indehaver af muskelhunde skal forblive i danmark
http://www.facebook.com/MSFIDdk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar