Til rette vedkommende som sidder med denne ulykkelige sag af Theresa Maja Sørensen

UPDATE 27 APRIL 2012

CUBA BESTOD ADFÆRDSTESTEN OG ER HJEMME HOS SIN EJER IGEN

VI ØNSKER STORT TILLYKKE

Billedet er venligst udlånt af Theresa fra gruppen, som du kan finde her

http://www.facebook.com/groups/367729266595854/

Jeg er nødt til at skrive til jer, da jeg intet forstår i denne sag.
I har taget Richardt Guldborgs hund, Cuba, væk fra ham på den mest grusomme måde. I anholder både mand og hund på en falsk anklage og jeg er i den grad både vred og frustreret over den måde I har behandlet dem begge på.

Nu skal I høre lidt om hvordan Cuba er:

Cuba har jeg kendt siden han var ganske lille bitte. Han har i det meste af hans liv boet hos Richard og bare været hans hund. Med kys og kram og alt hvad der hører til når man har et væsen man elsker.

Cuba er en venlig, rar, legesyg og meget beskyttende hund. Jeg har aldrig nogensinde været usikker på ham ej heller utryg. Cuba er meget meget kærlig, hvilket afspejler sig i, at han opfører sig som en lille dreng. Han får varm mad hver aften, sover i arm med hans "far" og laver almindelige sjove drengestreger.
Richard har i mange år været kærester med min søster. Min søster har 2 voksne børn, som idag selv er blevet forældre. At se Cuba med de små unger er simpelthen en fornøjelse. Han finder sig i alt hvad de gør og jeg ved at INGEN af forældrene på INTET tidspunkt har været urolige for, at lade Cuba være alene med de små. Tværtimod!

Jeg har selv i de sidste 4,5 måneder været meget tæt på Cuba. Han har nemlig boet hos mig, mens Richard fik styr på nogle ting og fandt sig en lejlighed i Svebølle. Jeg har selv hund, men var slet ikke i tvivl om hvorvidt min egen hund og Cuba kunne bo sammen. Cuba er meget social og jeg har elsket helt ind i mit hjerte at have ham boende. Han har sovet i min seng og han har ligget i min sofa sammen med mig og min egen hund. Mit hjerte bløder når jeg tænker på Cuba. Han er i den grad i sorg lige nu.

Jeg er totalt i afmagt over det I har gjort imod Cuba og Richard. En nabo laver en falsk anmeldelse og ja, jeg siger falsk for Cuba er tilfældigvis altid i snor og har mundkurv på når Richardt går tur med ham. Det var naboens hund der overfaldt Cuba og det var Cuba der blev bidt og Cuba kunne intet gøre. Ej heller kunne Richardt. Han er jo lam!!!

Jeg er rystet over hele forløbet. Richardt smider I i fængsel og Cuba på internat. I har ikke engang afhørt Richardt!! Er det sådan det foregår???? En nabo ser sig ond i sulet på dig, laver en falsk anmeldelse om at din hund har bidt, I kommer uanmeldt og flår hunden ud af mine arme, bestiller en test der nærmer sig dyreplageri og beslutter så MÅSKE at hunden skal aflives!! Helt ærligt!!! Jeg tør jo dårligt gå tur med min egen hund nu ovenpå det her når I opfører jer så fuldstændigt utilstedeligt!

Jeg ved Cuba skal testes i morgen og min overbevisning er lige nu fifty fifty på hvordan det går. Jeg ved også at en sådan test NORMALT skal foregå i hundens vante omgivelser, men det sker heller ikke!!!
Grunden til jeg siger fifty fifty er fordi Cuba lige nu er i dyb sorg og savner sin far. Cuba er som et lille barn. Han forstår slet slet ikke hvad der foregår og i min verden er den test i laver i morgen ikke noget som helst værd. Det svarer simpelthen til at man tvangsfjerner et barn, knalder ungen på børnehjem og så laver vi lige en test for at se hvordan barnet reagerer. Hvad tror I selv??!!

Jeg græder over Cuba og den forfærdelige måde han bliver behandlet på og kan kun opfordre til, at du som læser det her tager ansvar og sender ham hjem til sin familie. Vi er her alle sammen og venter på ham og kan slet ikke bære at I måske beslutter jer for at han ikke må komme hjem til os igen. Det er jer der har lavet nogle fatale brølere i den her sag og det er jer der skal tage ansvar og måske begynde at stille de rigtige spørgsmål til de rigtige mennesker. Kom til bunds i den her sag og lad os få vores Cuba hjem igen nu.

Til orientering tillades det, at kopi af denne mail sendes til medierne. FÅ CUBA HJEM NU.

Hilsen Theresa Maja Sørensen

Så er det tid igen KONKURRENCE FOR ALLE

Af Betina Hanne og Susanne Carlsen.
Initiativtagere til konkurrencegruppen

Kære alle
Så er det blevet tid til at vi starter den nye konkurrence op, målet er denne gang 3000 støtter til Med hundeloven forsvandt retfærdigheden. Det du skal gøre for at være med i konkurrencen er følgende, du skal gå ind og støtte denne sag
http://ekstrabladet.dk/minsag/article1731235.ece
... og melde dig ind i gruppen Med hundeloven forsvandt retfærdigheden konkurrence.
http://www.facebook.com/groups/202355399877299/
 
Når vi når de 3000 støtter, skriver Susanne og jeg alle navnene op på alle i gruppen og giver hvert navn et nummer, derefter beder vi Charlotte F om at trække et nummer mellem ?-? for hver præmie, de heldig vindere bliver derefter opslået i denne gruppe, vi håber i alle er friske på endnu en omgang:)

Præmierne er:
2 x 1 års medlemskab af Fair dog (hvis vinderen allerede er medlem af Fairdog, får vinderen 1 stk. Fair dog T-shirt) doneret af Susanne Carlsen
2 x 1stk. Digitale malerier af 1 hund doneret af BetinaHanne 1 stk. Fairdog T-shirt doneret af Fairdog http://www.fairdog.dk/danish.html
1 stk. Fokus Windbreak jakke til en værdi af 300.- doneret af partiet Fokus
http://www.partietfokus.dk/
1 stk. Sort T-shirt fra Muskelhunde skal forblive i Danmark værdi af 200.-
1 stk. 3D hunde T-shirt efter eget valg til en værdi af 219.- doneret af www.mypets.dk
1 x 15kg sæk hundefoder efter eget valg fra www.dogfood.dk værdi op til 550.-
1 stk hvid T-shirt og 1 stk. streamer doneret af Dansk Muskelhunde Union
1 stk. FotoPerleBillede af 1 hund doneret af John Marcher
1 stk. Hånd knyttet armbånd, vinderen vælger selv farven i blandt de farver Sara har, og vælger selv perler samt antal af perler, og om det skal være med lås eller snor lås doneret af Fru Sara Prehn

Såfremt der er flere der ønsker at doneret noget til konkurrencen, er de meget velkommen til at kontakte Susanne Carlsen eller Betina Hanne, så vil deres donation også blive skrevet på listen, og såfremt det er et firma vil der blive linket til firmaets hjemmeside som reklame.
http://ekstrabladet.dk/minsag/article1731235.ece

VED 25000 STEMMER DONERER SUSANNE CARLSEN ET MALERI AF IB BEIER
Dette er et af hans kunstværker

Kære mor, jeg er jo din hund Af Catharina Hjorth ©

Catharina Hjort er en pige, der efterhånden er kendt på facebook, med sin novelle, der har bragt tårer i manges øjne, men hvem ER hun.........
Dette satte jeg mig for at finde ud af, og fik kontakt med en fantastisk teenager, med stort dyrehjerte
Jeg håber i vil se det samme
Efter intro vil i finde hendes novelle, som hun fik et flot 12 for


Jeg er 15 år, bor på Falster med min familie. Jeg går i skole som alle andre unge, 9. klasse, jeg griner, græder, sover, spiser og shopper som alle andre teenagere. Dog tror jeg at jeg til tider, tænker lidt mere over vores samfund generelt set.
I min fritid går jeg i fitness-centeret med mine veninder, arbejder og bruger en del tid på min hund, en Keeshond på 8 måneder, Anton.
Jeg går til lydighed mad ham, og så kræver han en del motion og pelspleje.
Jeg havde hørt en del om hundeloven før, hvem har ikke det?
Med alt hvad der er om den i Nyhederne, især lige da den kom frem. Men jeg havde ikke tænkt fantastisk meget over den, dog har jeg dog hele tiden haft holdningen at: ALLE hunde inden for samme race, kunne umuligt ALLE være farlige.
Så derfor har mine hunde altid måtte hilse på de "forbudte" hunde, og jeg dømmer dem ikke. Men fejlene i loven, blev først virkelig udpeget på for mig, da jeg besøgte Kennel Tertzo i Glumsø.
Jeg kender Ina fra tidligere køb af hund fra hende, og vidste at hun havde Tornjakker.
Jeg havde meget svært ved at forstå, at en hund der lå så tæt på Berner Sennen, som jeg selv har haft 2 af før, i temperament, kunne være farlig eller skadelig.
Derfor var jeg rigtig glad, da jeg kunne komme ned og besøge hende og hendes hunde. Her fik jeg alle min spørgsmål besvaret, og Ina delte gladeligt ud af hendes viden.
Hun fik virkelig åbnet mine øjne for fejlene! Jeg sad med disse skønne kæmper, disse såkaldte "farlige" hunde, på skødet!
De gøede knap af mig da jeg bare vadede ind i deres hus. Jeg kunne slet ikke se hvad disse hunde lavede på sådan en liste.
Da jeg fik derfra, havde jeg fået de mine fordomme om kamphunde skudt langt ned under jorden, og jeg besluttede mig for at gå mere ind i sagen. Jeg syntes at nu mere jeg gravede, nu mere gik det op for mig hvor ringe denne lov var, og hvor dårlig udført den var.
Min retfædighedssans har altid været meget veludviklet, så jeg kan næsten ikke holde ud at hunde bliver aflivet, på grund af noget nogle ukomptente politikere har sammensat. Nogle som ikke har været ude og møde disse hunde! Det er vigtigt for mig at sætte fokus på det problem vi har som samfund, for godt nok er det ikke små børn der tæves, men hvis denne lov er så dårlig lavet, hvilke andre love er så ikke ligeså ringe lavet? Og for rigtig mange mennesker, er deres hunde deres børn!

For at læse mere fra Catharina kan du besøge hendes blog:

http://www.shootingsoflife.blogspot.com/

 Catharina og Anton

Kære Mor husker du i går?
Husker du at vi var ude og gå i skoven?
Det var så dejligt mor, jeg løb og jeg legede, jeg havde ingen bekymring i verden, for jeg var din hund og du var jo lige der.
Husker du så mor, der kom en lille en som mig, jeg så den lang tid før dig, og i min ungdomskådhed løb jeg glædestrålende frem.
Jeg var ikke så gammel mor, så mine ben ville ikke rigtig stoppe, det var et uheld, men jeg faldt ind i ham.
Så blev han trukket væk fra mig, glad fulgte jeg med, jeg ville jo bare gerne lege.
Damen tog ham op, hvorfor måtte han ikke lege mor? Hun råbte af dig, jeg kunne ikke lide det. Hun sagde ord som farlig og kamphund og pegede på mig.
Det var ord jeg ikke kendte, jeg var ingen kamphund, jeg var jo bare din hund.
Derhjemme kom to mænd. Lykkelig som altid tog jeg imod dem, det havde du lært mig mor, og jeg var jo din hund.
De sagde nye ord: Forbudt og listehund.
Jamen mor sagde jeg, jeg er jo bare din hund!
Da mændene gik, græd du mor. Jeg skubbede min snude under din hånd, jeg ville bare så gerne trøste dig. Hvorfor græd du sådan mor?
For første gang måtte jeg sove i din seng, og hele natten fortalte du mig at jeg var din hund. Du sov ikke mor, jeg ved det, for jeg lå hos dig hele natten, bare for at passe på dig. Da det blev morgen skulle vi ud og køre, jeg fulgte dig lykkelig. Hvor end du skulle hen, ville jeg bare gerne med, for jeg var jo din hund.
Vi kom til et sted, det var ikke skoven, men der var søde mennesker med godbidder der lokkede. Dog ville jeg ikke gå fra dig, du havde det ikke godt, så jeg havde det ikke godt mor.
Jeg ville bare gerne hjem.
Du fik mig til at lægge mig på et bord. Det havde vi øvet så mange gange før, jeg ville så gerne vise dig hvor dygtig jeg var.
Jeg kunne mærke et stik.
Du græd endnu mere mor.
Jeg blev bange mor, og jeg blev træt.
Jeg ville ikke forlade dig, du var så bange, og jeg ville beskytte dig, jeg var jo din hund.
Kære mor, nu sidder jeg heroppe i himlen.
Jeg bebrejder dig ikke andres uvidenhed. Og mor, du må ikke være vred på dem, for du var aldrig vred før, og vrede var aldrig hvem jeg var, og kære mor:
Jeg vil altid være din hund.